Databehandleraftale

Sidst opdateret: 23. oktober 2026.

Når I indtaster data i Costlys kostprisberegner - fx navngivne medarbejderes registrerede enheder (timer/dage/uger/måneder) under Enheder-siden - kan det udgøre personoplysninger om jeres medarbejdere. I den sammenhæng er jeres virksomhed dataansvarlig, og FZSJ Advisory ApS (Costly) er databehandler. Denne databehandleraftale gælder for den behandling og indgås automatisk, når I accepterer handelsbetingelserne ved tilmelding.

1. Parter

Dataansvarlig: Den virksomhed, der har oprettet et Costly-abonnement.
Databehandler: FZSJ Advisory ApS, Nyborggade 10, 5. tv, 2100 København Ø, CVR-nr. 46666070.

2. Formål og varighed

Formålet med behandlingen er at levere kostprisberegneren til jer, så I kan beregne jeres kostpriser ud fra egne indtastede data. Behandlingen varer, så længe jeres abonnement er aktivt, og ophører, når data slettes efter opsigelse, jf. punkt 7.

3. Behandlingens karakter

Vi opbevarer og viser de data, I selv indtaster i kostprisberegneren, og bruger dem til at beregne kostpriser og generere rapporter (herunder PDF-rapporter) til jer. Vi foretager ikke anden behandling af disse data, og vi bruger dem ikke til egne formål.

4. Kategorier af registrerede og typer af oplysninger

De registrerede er jeres egne medarbejdere, hvis navne I vælger at indtaste under Enheder-siden. Oplysningerne er begrænset til navn samt antal registrerede enheder (timer/dage/uger/måneder) pr. medarbejderkategori. Der behandles ingen følsomme personoplysninger (fx helbred, fagforeningsforhold eller lignende).

I bestemmer selv, om I ønsker at indtaste medarbejdernes fulde navne, eller om I i stedet bruger initialer eller medarbejdernumre, hvis I vil begrænse mængden af persondata yderligere.

5. Databehandlerens forpligtelser

Som databehandler forpligter Costly sig til at:

6. Underdatabehandlere

Vi anvender Render som underdatabehandler til hosting af applikationen og databasen. Render er beliggende i USA, og overførslen sker på grundlag af Renders egne GDPR-vilkår, der indeholder EU's standardkontraktbestemmelser (SCC'er) for overførsel til tredjelande. Vi giver besked, hvis vi tilføjer eller udskifter underdatabehandlere, der behandler data omfattet af denne aftale.

7. Sletning og udlevering ved aftalens ophør

Ved opsigelse af abonnementet kan I rekvirere en eksport af jeres data ved at skrive til admin@costly.dk. Herefter sletter vi jeres data inden for rimelig tid, medmindre lovgivning kræver fortsat opbevaring.

8. Bistand til tilsynsmyndighed

Vi bistår jer, hvis Datatilsynet retter henvendelse vedrørende den behandling, der er omfattet af denne aftale.

9. Ikrafttræden

Denne databehandleraftale træder i kraft, når I accepterer handelsbetingelserne ved tilmelding, og er en integreret del af aftalegrundlaget mellem jer og Costly.

10. Kontakt

Spørgsmål til databehandleraftalen kan sendes til admin@costly.dk.